Aunsbjerg Herregård, hvor Blicher som barn tilbragte lang tid på denne herregård i pleje hos de Steensens.
Herregården Aunsbjerg er første gang nævnt tilbage i 1340. Det nuværende hovedhus og parkens udformning er i det væsentlige fra omkring 1780, da det var Steen de Steensen, som ejede herregården. Efter hans tid er den monumentale hovedbygning dog gjort en etage lavere.
Mest kendt er Aunsbjerg gennem Blichers omtale. Ham kom der meget som barn, for ejeren var hans mors morbroder, det er også ham Steen Steensen Blicher er opkaldt efter.Novellerne ”Røverstuen”, ”De tre helligaftner” og ”Skytten på Aunsbjerg har alle Aunsbjerg med omegn som skueplads. Som barn har Blicher selv kendt herregårdsskytten Guillaume de Martonnier. Han døde i 1791 og ligger begravet på Vium kirkegård. Ifølge Blicher var han måske blevet skudt af en krybskytte.
|