Stedet er i dag forfatter- og oversættelsescenter, der giver arbejdsro til litteraturarbejdere. På Blichers tid var stedet en herregård, som han i ”Trækfuglene” (1838) benævnte Niels Bugges slot. Allerede i sin tidlige barndom var Blicher knyttet til Hald, for her boede hans grandkusine Charlotte Amalie, som var hans første forelskelse. Hendes skæbne er beskrevet i novellen ”Eneste barn” (1842), hvor hun må betale prisen for ikke at følge faderens vilje og ender med en social nedtur. Syndefaldet har fundet sted og dermed også uddrivelsen fra paradiset.
Blichers tilknytning til Hald ses også i novellen ”Jøderne på Hald” (1828). Og i den tidligere herregårds imponerende hall hænger stadig et maleri, som Blicher givetvis har studeret nøje, hver gang han er gået forbi. Det forestiller Samuel de Lima, den ene af to jødiske brødre, der sad på stedet i 23 år fra 1664.
Blicher fortæller historien gennem en dagbog fra en ung mand, Johan, der frivilligt har ladet sig mure inde på slottet og kun oplever livet gennem et lille hul i muren. Novellen er et eksempel på Blichers til tider meget eksperimentende fortælleteknik.
”Blicher er opfinder af den moderne prosa. På hans tid var fiktion noget ganske nyt, og han indgår som den første forfatter herhjemme den aftale med sine læsere, at han lader, som om alt, hvad han skriver, er rigtigt, og samtidig så passer det ikke helt. På den måde var Blicher lige så eksperimenterende for sin tid, som Karl Ove Knausgård er i dag.”
Oppe i tårnværelset, der for nylig er blevet indrettet som bibliotek. fylder Steen Steensen Blichers samlede værker et par hylder på reolvæggen sammen med de mange værker, der er skrevet om hans forfatterskab. |
