|
Hohøjsangen Jyden han æstærk å sej, modde båd i nøj å næj. Goer ed op, å goer ed nier, åller do fåtawt ham sier, goer ed op, å goer ed nier, åller do fåtawt ham sier. Føst nædær ænøe pofahr, komme jyden ud å dar. Men han goer ett ind igjen, fa' de uhn han ha gjent hen, men han goer ett ind igjen, fa' de uhn han ha gjent hen. Læwos ålti blyw ve de! Fåer sin båen ka kjennes ve! Søen et sind da hær i Noer hall sæve, te alt fågoer, søen et sind da hær i Noer hall sæve, te alt fågoer!
Mindestenen
Stenen hugget af lokale folk efter billedhugger Niels Hansen Jacobsens anvisninger. Blicher ønskede at styrke nationalølelsen ved bl.a. folkemøder. Disse fandt først sted på Himmelbjerget, men interessen ebbede snart ud. I 1846 forsøgte han at vinde opbakning til folkemøde på Hohøj - Danmarks største bronzealderhøj. Til den anledning blev sangen "Jyden han er stærk og sejg" skrevet. Møderne blev aldrig til noget, men Jeppe Aakjær foranledigede
Stenens opsætning
Opsætningen af Hohøjstenen eller "Tyvestenen" skete på foranledning af Jeppe Aakjær, som ønskede at hylde en af landets betydeligste folkelige og nationale digtere, Steen Steensen Blicher. Stenen blev hugget af lokale folk efter billedhugger Niels Hansen Jacobsens anvisninger.
Steen Steensen Blicher ønskede i sin levetid at styrke nationalølelsen, hvilket han blandt andet kom til udtryk i de folkemøder på Himmelbjerget, som han arrangerede. Interessen for disse møder var dog svingende og døde snart ud. I 1846 forsøgte Blicher så at vinde opbakning til et folkemøde på Hohøj - Danmarks største bronzealderhøj. Til denne anledningen skrev han sangen "Jyden han æstærk å sej". Mødet blev dog aldrig til noget. Først lang tid efter Blichers død blev der i årene 1912-16 holdt folkemøder, som det Radikale Venstre havde indbudt til.
I 1919 blev stenen indviet under overværelse af 5-6000 mennesker, der alle kunne istemme Blichers vise om "Jyden han æstærk å sejg". Stenen blev oprindelig fundet ved Skjellerup på "Anneksgårdens" jorder og går også under navnet "Tyvestenen".
Et sagn fortæller om den uheldige tyv, der om natten havde stjålet en vædder, som han nu trak efter sig i et reb. Da han kom forbi den store sten og var trængende, slyngede den ende af rebet om sin hals, trak bukserne ned og satte sig i ly af stenen. Det gik dog ikke bedre, end at vædderen naturligvis ikke ville stå stille. Den rykkede stædigt om på den anden side af stenen, rebet strammedes og den arme tyv blev kvalt med bukserne nede om anklerne.
Det var sådan, han blev fundet næste morgen med den roligt græssende vædder bundet til halsen.
Hohøj er Skandinaviens største gravhøj med en egenhøjde på 12 m og en højde i alt på 110 m over vandets overflade. Gravhøjen har en diameter på ca. 72 m.
Hohøj er et af Jyllands fornemste oldtidsmindemærker, ikke mindst takket være sin placering på et af Jyllands højeste punkter og med en vid udsigt over Mariager Fjord og bakkelandet omkring.
En plancheudstilling i Det Røde Hus fortæller udførligt om stedet, dets historie og de udgravninger, der er foretaget i og omkring Hohøj.
Hohøj ejes i dag stadig af det Radikale Venstre, husmændenes og Jeppe Aakjærs gamle parti.
|
|