På Blichers tid var Spentrup et af Jyllands bedste præstekald. Her boede Blicher fra 1825 til sin død 1848. Bygningen er opført i 1795 af Blichers farbroder, præsten Peder Daniel Blicher, ofte kaldet ”den rige Blicher”.
Størstedelen af Blichers litterære produktion er blevet til i Spentrup – også det meste af stoffet om ”Blicheregnen” – heden og de personer som hørte til der.
I præstegården mødte han sin kommende hustru, der havde været gift med den forrige præst, der var død i 1809. I en rude i præstegården ridsede han sin kærlighedserklæring ”Jeg elsker min Neste.”
Præstegårdens hovedbygning er stadig bolig for sognets præst. Den er opført i årene 1794-95 af Blichers farbror Peder Daniel Blicher. Bygningen er opført i gule mursten med rødt tegltag og er fredet i klasse B.
På Spentrup Plejecenter ses relieffet: "De tre Helligaftener" skabt af keramikeren og skulptøren Agnete Brittasius. Det e efter hendes fortælling, at hun blev inspireret til værket af hendes farfar Simon Simonsen, som var en stor beundre af St. St. Blicher. En fortælling hun fik, da hun sammen med sin farfar sankede og opsatte tørv i et stykke Vildmose ved Langholt i Nordjylland. Brittasius debuterede på Den
Frie i 1967 på anbefaling af professor og kunstner Svend Wiig Hansen.
Gå på digteruten: Digterrute for St. St. Blicher ved Blicheregnens Museum |