Et stop på Blicher-ruten er landsbyen Thorning. Her havde Blicher sin første præstegerning, og det var, mens han boede her, at han debuterede som novelleforfatter med ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” (1824).
Kirken er en middelalderkirke, hvidkalket og med prædikestolen løftet op til en vindue, hvorfra Blicher har kunne følge med i, hvad der foregik udenfor, mens han prædikede.
Han forlod sognet efter seks år, hvor han fik et bedre betalt embede i Spentrup.
I sin afskedsprædiken sagde han blandt andet, at det kun var sket en enkelt gang før ham, at sognets præst ikke var flyttet fra præstegården til kirkegården. Den ene var Erik Sørensen-Hinge, der efter at have dræbt en mand i duel flygtede til udlandet. Han blev hovedperson i Blicher-novellen ”Præsten i Thorning” (1824).
På Thorning kirkegård vil Blicher-interesserede let for øje på gravstenen over Mads Doss. Han var en husmand fra Thorning Vestermark, der blev titelperson til Blichervisen om Mads Doss, der var ”en kon koltringsknæjt, han gik med foeren i hien...”. Og på den anden side af vejen kan man besøge Blicheregnens Museum, der er indrettet i en af længerne til præstegården.
Her kan besøgende blandt andet se Blichers jagtgevær, som han flittigt brugte. Der går rygter om, at han kunne finde på at forlade en igangværende gudstjeneste, hvis han opdagede et stykke råvildt uden for vinduet, og bede degnen om at lade menigheden synge, indtil han kom tilbage.
”Blicher elskede jagt, og for ham var der ingen modsætning mellem at skyde en sneppe og samtidig gå ind for at bevare naturen og truede dyrearter. På samme måde har han besunget den jyske hedes skønhed, samtidig med at han anså det for helt naturligt, at den skulle opdyrkes. Det dobbelthed siger meget om ham som person, gå derfor over kirkegården, hvorfra man kan skue ud over Thornings præsteskov.
Det er en smuk bøge- og egelund, hvor man mener, Blicher i sin tid plantede den store gran, der står i vestsiden af skoven. Takket være sine solide rødder står den stadig oprejst og kan minde én om, hvad tid og historie er for noget. |